Spørg bedemanden

Hvad kan jeg spørge om?
Alt hvad der kan tænkes at ligge inden for en bedemands område. Det er helt naturligt at have spørgsmål til alt det, der hænger sammen med døden – og det er lige meget om du lige nu står i den situation, at du skal planlægge en begravelse eller bisættelse, eller om du bare gerne vil have svar på noget, du undrer dig over.

Hvordan gør jeg?
Øernes Bedemænd vil gerne hjælpe dig med at finde svar.
Brug e-mailadressen på kontaktsiden til at stille dit spørgsmål.

Hvor længe går der, før jeg får svar?
Vi forsøger at besvare alle spørgsmål inden for 48 timer. Kender vi ikke svaret, finder vi nogen der gør, eller hjælper dig med at finde ud af, hvem der kan svare.

Kan andre se mit spørgsmål?
Nej, spørgsmålet havner i vores egen indbakke og kan ikke ses af andre. Nogle spørgsmål vil vi gerne offentliggøre, så andre kan få glæde af svaret. Men det sker kun, hvis spørgeren giver lov til det. Det vil sige, at vi altid først vil spørge dig om lov til at offentliggøre dit spørgsmål sammen med vores svar, og spørgsmålet vil altid være anonymt her på siden.

Hvordan kan jeg se, hvad andre har spurgt om?
Der er flere muligheder for at se de oftest stillede spørgsmål og de øvrige spørgsmål, som vi har fundet gode og relevante.

  • Du kan se de nyeste spørgsmål i menuen til højre
  • Du kan lave en søgning efter emner i søgefeltet øverst til højre
  • Du kan vælge spørgekategorier nederst på siden