Hvad skal vi tale om?

Når du mødes med bedemanden, skal vi drøfte forskellige spørgsmål vedrørende forløbet. Det er blandt andet de spørgsmål, vi remser op i Hvad skal jeg overveje.

Vi skal også aftale, hvem der gør hvad. Din bedemand kan tage sig af langt de fleste opgaver, men du eller andre pårørende kan også vælge at løse nogle af de praktiske opgaver selv. Det kan du læse mere om i Hvad gør bedemanden.

Det er vigtigt for os, at du ved, at du ikke behøver at forberede dig eller træffe beslutninger, inden vi mødes. Vi skal nok sørge for, at du ikke glemmer noget.

Under samtalen vil vi rådgive om valg af eksempelvis kiste, urne, ligtøj og blomster, hvis du ønsker det. Vi kan også tale om valg af sange og salmer, men skal handlingen foregå i en kirke, er det altid præsten, der har det sidste ord – men det er altid i orden at spørge.

Vi garanterer, at når du går fra det første møde, er du helt sikker på, hvad der skal foregå. Hvad Øernes Bedemænd gør, hvad du selv skal gøre, hvad det omtrent kommer til at koste. Du kan være helt tryg og vide, at du, din familie og andre pårørende får sagt farvel på en god måde og i overens-stemmelse med jeres og den afdødes ønsker.